Familiefestival med sundhed og sikkerhed i højsædet!

Afholdes i Øregårdsparken i Gentofte lørdag d. 22. juni 2019, kl. 11-15

En familiefestival med over 30 gratis aktiviteter, for både store og små. På scenen vil der være underholdning, hvor I bl.a. kan opleve Rasmus Klump, Legeheltene og mange flere.

Frisk på en løbetur? Er du imellem 2-10 år er der “Centimeter Maraton med Rasmus Klump” og har I mod på en lidt længere distance kan hele familien som noget helt nyt i 2019 tilmelde sig Legehelteløbet og flyve afsted som vaskeægte superhelte.

Der er hop og hygge-bygge-garanti på hele pladsen og masser af sjov for store og små.

Vi ses!

Over 30 aktiviteter for hele familien

Tag hele familien med til Familiefestivalen i Øregårdsparken.
Her kan I selv bygge, male, danse, hoppe og eksperimentere med det seje, det sunde og det sikre.
Her kan I både få inspiration til en super sund ukrudtsmadpakke, lege sikkert på trafiklegeplads, besøge bamsehospitalet, opleve genbrug og bæredygtighed, sætte gang i beredskabets blå blink, tumle i tumleland og afprøve spejderlivet.

Program

Kl. 11:00 Velkomst ved borgmester Hans Toft og Børneulykkesfonden

Kl. 11:05 – 11:50 Kommer senere

Kl. 11:55 Opvarmning med Rasmus Klump og Børneulykkesfonden

Kl. 12:00 Centimeter Maraton skydes i gang

Kl. 12:50 Opvarmning med Legeheltene

Kl. 13:00 Legehelteløbet skydes i gang

Bemærk med forbehold for ændringer

Aktiviterer

Brug din krop

Kom og afprøv sansemotorikken på en sjov forhindringsbane ved at hoppe, snurre rundt, gå balancegang og meget mere med Lone Skakkebæk fra SanseMotorik.
Prøv ’human bordfodbold’, hoppeborg og scor flotte præmier.
Rist skumfiduser og bag snobrød over bål sammen med Hellerup Spejderne og hør om spejderliv.
Lav din egen amulet i træ og læder, rist en pølse over bål og snak med spejderne fra 1. Ordrup Gruppe i Hellerup.
Så skal der tumles i Tumleland, fordi god motorik gør livet sjovere.
Kom og opdag dine evner! Dyst mod en ven eller forælder. Afprøv dig selv og bliv bevidst om hvordan bevægelse og sanser hænger sammen med læring hos LUDIKA.
Leg med dit barn (0-6 år) på en sjov motorikbane ved Gentofte Kommunes motorikkonsulent Vibeke Winter.
Kom og leg med DGIs bevægelseskorps og tag inspirationen med hjem til flere lege for hele familien.
SISU sætter gang i sjove boldlege for hele familien. Spil med og prøv et boldspil med garanti for puls og grin.

Bæredygtighed for børn

BÆREDYGTIGT GENTOFTE består af Gentofte Byttemarked, Affald og Genbrug, Natur og Miljø, Grøn guide og Dansk Naturfredningsforening Gentofte. Tilsammen tilbyder de:

Tag dit gamle legetøj, bøger og sportsudstyr med og byt til nyt. Det er helt gratis og miljøvenligt.
Har du en bamse, som du ikke leger med, kan du bytte den til en anden. Ved Bamse-bytteboden får din bamse en Bamsetavle med sit navn, personlighed m.m. Du kan vælge en ny bamse med bamsetavle udfyldt af den tidligere ejer.
Kan du sortere og styre en skraldespand? Find ud af det, når der dystes i skraldemandens discipliner på hurtighed, præcision og sejhed.
Så sommerblomster i din egen bæredygtige potte sammen med DN Gentofte og få den med hjem til haven, altanen eller vindueskarmen. Det er helt gratis. Gå på opdagelse i Krible Krable universet med Grøn Guide. Find og se alle de små dyr, der findes i haverne og naturen.

Sej kultur

Vær med til at bygge en ballonvæg og en ballonskov af heliumballoner med Ballonmand.dk
Performanceworkshop for alle børn om skovens liv og Wood Wide Web med billedkunstner Marika Seidler.
Garderhøjfortet inviterer til soldatertræning som i 1915. Du skal klare opgaver som kræver præcision, gode kommunikationsevner, styrke og hurtighed.
Gentofte Bibliotekerne stiller alfabetbanen op, så du kan kravle og hoppe dig til bogstaverne i dit navn og lave en flot badge, når du er i mål.
Kom og tryk din helt egen skrotrobot med genbrugsmaterialer.
Vær med i lege mod ensomhed og mobning og lær at takle modstand på livets vej i sociale værksteder.

Sjov med sikkerhed

Lær hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude hos Børneulykkesfonden.
Sid i en brandbil, se en ambulance inden i og mød maskotten Sofus.
Kom op og sid i Gentofte Brandmuseums gamle danske messingbrandbil – en Triangel fra 1932
Trafiktræning på den sjove måde på Børneulykkesfondens store trafiklegeplads.

Sundhed for dig

Har din bamse fået skoldkopper eller brækket armen, så er lægerne på bamsehospitalet hos Børneulykkesfonden klar!
Kom og byg med X-blocks. De store moduler kan bruges til at bygge et sejt tårn eller en vild forhindringsbane til dig og dine venner. Kun fantasien sætter grænser.
Hvordan kan livet i børnefamilien kan gøres lettere og smartere? Få hjælp og ideer fra Sunde Fællesskaber, Gentofte Kommune.
Deltag i vores forældre/barn træning hvor alle kan være med uanset alder og form og prøv vores forhindringsbane som udfordrer din motorik og meget mere.
Hos Tandplejen i Gentofte kan du lære om, hvordan du holder dine tænder sunde.

Om familiefestivalen “Sej, Sund og Sikker”

Idéen bag familiefestivalen ”Sej, Sund og Sikker” er at gøre familier, børn og unge nysgerrige på et sundt og aktivt liv.

Børneulykkesfonden og Gentofte Kommune ønsker sammen at sætte fokus på sikkerhed og sundhed for børn, således at de kan udfolde sig fysisk og lege og bevæge sig ubegrænset uden at skulle gå på kompromis, men stadig har et godt grundlag for at holde sig sunde og sikre.

På festivalen møder arrangørerne publikum i øjenhøjde og viser, at man gennem leg kan lære nye ting, og at det samtidig er sjovt og sejt at være sund. Håbet er, at publikum selv får lyst til at kaste sig ud i nye aktiviteter og diskussioner, når I kommer hjem.

Kontakt

Hvis du har spørgmål, er du velkommen til at kontakte nedenstående.

Henriette Madsen
Generalsekretær hos Børneulykkesfonden
Telefon: 30 37 77 22
E-mail: buf@borneulykkesfonden.dk

Hilde Østergaard
Børnekulturkonsulent i Gentofte Kommune
Telefon: 21 16 19 87
E-mail: his@gentofte.dk

Find vej

Offentlig transport:
Bus A1, 169, 179